Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for vikardækning

Vedtaget i Skolebestyrelsen 22. november 2012
Revideret i Skolebestyrelsen 19. maj 2014

Grønnevang Skole har fokus på at give mest mulig undervisning til eleverne. Derfor vil der i videst muligt omfang blive etableret vikardækning ved fravær af personalet.

Der vikardækkes altid på 0. – 6.klassetrin.

Det vil kun i ekstraordinære situationer, og i tilfælde hvor der ikke kan skaffes kvalificerede vikarer være mulighed for at eleverne gives fri på 7. til 9. klassetrin.
Forældrene orienteres om dette og det skal sikres, at forældrene har givet skriftligt samtykke til, at eleven må sendes hjem.

Retningslinje:

Når en klasse skal have vikar skal der være egnet materiale, så vikaren sammen med eleverne sikres mulighed for at gennemføre undervisningen.
I tilfælde hvor en klasse skal arbejde alene eller under opsyn, skal der være egnet materiale, der understøtter elevernes læring.
I forbindelse med hjemsendelse skal forældre underskrive en seddel, der giver tilladelse til at den pågældende elev kan forlade skolen og gå hjem. Denne seddel udarbejdes af skolens ledelse.