Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for elevers ekstraordinær fritagelse fra undervisning

Formål med deltagelse i undervisningen

Som udgangspunkt bør ekstraordinær fritagelse fra undervisningen holdes på et minimum. Husk at skolen er dit barns arbejdsplads, den bør respekteres og have en høj prioritet i dit barns hverdag. De bedste undervisningsrammer er en fuldtallig klasse. Den skaber det bedste sociale fællesskab og samarbejde mellem elever og elever/ lærere. 

Med baggrund i dette ønskes henvises der til:

  • at ferie i størst muligt omfang afholdes i de fastlagte skoleferier
  • at enhver fritagelse fra undervisning overvejes grundigt af forældre/værge

 

Ved ekstraordinært fravær er det hjemmets ansvar at få samlet op på den forsømte undervisning og holde sig ajour. Man kan ikke forvente at læreren yder en ekstra indsats vedrørende planlægning af lektier i den fritagne periode.

Al fritagelse SKAL godkendes af skolens ledelse. Ved ansøgning om fritagelse skal nærmeste afdelingsleder kontaktes og skal anmodes uanset længde.

Hvordan og hvornår ansøges der - og hvad skal ansøgningen indeholde?

Ved ansøgning om ekstraordinær fritagelse fra undervisning i en hel dag eller flere, skal nærmeste afdelingsleder kontaktes via aula.

Ved meddelelse om fritagelse fra undervisning i forbindelse med læge- eller tandlægebesøg skal klasselæreren kontaktes via aula. (Ansøgning er ikke nødvendig)

Ved ansøgning om ekstraordinær fritagelse fra undervisning i forbindelse med sygdom eller dødsfald i familien, kontaktes klasselæreren og afdelingslederen via aula.

Ved meddelelse om ekstraordinær fritagelse fra idræt i forbindelse med skade eller lignende, skal man kontakte idrætslærer/ klasselærer via Aula. Ved fritagelse for aktiv deltagelse i idræt har eleven ikke fri og skal være til stede i timen. (Ansøgning er ikke nødvendig)

Vedr. indhold af ansøgning om ekstraordinær fritagelse og beslutningsprocessen.

I ansøgningen skal man/du lægge vægt på dit barns mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder i den fritagne periode. Ledelsen vil lave en vurdering med udgangspunkt i med elevens generelle motivation, fravær, faglige udvikling og læringsparathed i klassen. 

For yderligere information om de forskellige lovpligtige tiltag i forhold til omfanget af fravær, henvises der til Hillerød kommunes fraværstrappe.