Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for anvendelse af mobiltelefon og lignende

Princippet for anvendelse af mobiltelefon og lignende skal ses i sammenhæng med kommunikationsprincippet. Princippet er udarbejdet for at understøtte socialt samspil og trivsel blandt eleverne og for at medvirke til at danne gode vaner.

 

På alle klassetrin og i HFO arbejdes der med gode mobilvaner og med det at færdes ansvarligt og ordentligt på de sociale medier. Det planlægges af klasseteam med klasselærerne som tovholdere og kan f.eks. foregå i den understøttende undervisning. Forløb indgår både i årsplanerne og varetages løbende, når der er en anledning og et behov. PLC og SSP-læreren understøtter medarbejderne med gode undervisningsmaterialer og planlægning af forløb.

 

De sociale medier er en stor del af de unges dagligdag. Vi er særligt opmærksomme på, at brugen af de sociale medier understøtter trivslen og ikke anvendes ekskluderende.

 

Børnehaveklassen til 5. årgang:

Mobiltelefonerne indsamles om morgenen ved skoletidens begyndelse og opbevares i mobilhotel.

Hvis der er funktioner på mobiltelefonerne, der skal bruges til undervisning, udleveres mobiltelefonerne og indsamles, når den undervisning, de anvendes til, er slut.

Spil og sociale medier er slukket, når Mobil og PC’ere anvendes i undervisningen.

I HFO1 er den første time efter skoletid mobilfri.

Ur-funktionen på smartwatches og lignende devices må bruges i skoletiden. Hvis urene har øvrige funktioner, skal disse slås fra, hvis de ikke kan slås fra, afleveres de devices på samme måde som mobiltelefonerne.

 

6. årgang:

Mobiltelefonerne indsamles om morgenen ved skoletidens begyndelse og opbevares i mobilhotel.

Frem til 8:00 må eleverne godt anvende mobiltelefonen.

Hvis der er funktioner på mobiltelefonerne, der skal bruges til undervisning, udleveres mobiltelefonerne og indsamles, når den undervisning, de anvendes til, er slut.

Spil og sociale medier er slukket, når Mobil og PC’ere anvendes i undervisningen.

Ur-funktionen på smartwatches og lignende devices må bruges i skoletiden. Hvis urene har øvrige funktioner, skal disse slås fra, hvis de ikke kan slås fra, afleveres de devices på samme måde som mobiltelefonerne.

 

7.til 9.  årgang:

Fra 7. til 9. årgang har Hillerød Kommune ”Bring your own device” og eleverne må medbringe PC. Nedenstående inkluderer anvendelse af PC.

Mobiltelefonerne og PC’ere indsamles om morgenen ved skoletidens begyndelse og opbevares i henholdsvis mobilhotel og PC-skab.

Frem til 8:00 må eleverne godt anvende mobiltelefonen og PC.

Hvis der er funktioner på mobiltelefonerne eller PC, der skal bruges til undervisning, udleveres mobiltelefonerne eller PC’ere og indsamles, når den undervisning, de anvendes til, er slut.

Spil og sociale medier er slukket, når Mobil og PC’ere anvendes i undervisningen.

Når eleverne må forlade skolen i 12-pausen fra og med uge 43 på 7. årgang, kan de medbringe deres mobiltelefon, fordi mange anvender den til Mobile Pay. PC’ere er i PC-skabet i pauserne.

Ur-funktionen på smartwatches og lignende devices må bruges i skoletiden. Hvis urene har øvrige funktioner, skal disse slås fra, hvis de ikke kan slås fra, afleveres de devices på samme måde som mobiltelefonerne.

8. og 9. årgang bliver gradvist indfaset. Det vil sige, at nuværende 7. årgang viderefører disse vaner, og princippet er indfaset for alle årgange i august 2024.

 

Claus Ellemose, skolebestyrelsesformand

Anja Athar, distriktsskoleleder