Informationen er hentet på borger.dk
Dit barn kan få skolekørsel, når et eller begge kriterier er opfyldt:
Skolevejen er trafikfarlig.
Skolevejen er for lang
Skolevejen er den nærmeste vej eller sti fra hjemmet til skolen, som eleverne kan færdes på.
For at få skolekørsel på baggrund af at skolevejen er for lang, skal dit barn bo og gå i skole i kommunen og bo i skolens distrikt, og den korteste skolevej skal være for lang.
Skolevejen er for lang, når afstanden er:
over 2,5 km for elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse
over 6 km for elever i 4.-6. klasse
over 7 km for elever i 7.-9. klasse
over 9 km for elever i 10. klasse.
Dit barn vil primært køre med lokale offentlige busruter.
Går et barn på en skole uden for skoledistriktet, skal forældrene selv sørge for og betale transporten.
Du kan ikke søge om transport mellem hjem og pasningsordning samt til og fra konfirmationsforberedelse.
Dit barn kan få bevilget fri skolekørsel, når barnet bor i skolens distrikt, og hvis en del af skolevejen til distriktsskolen er vurderet som trafikfarlig. Det er kommunen og politiet, der vurderer om en vejstrækning er trafikfarlig. Cykelstien mellem Nødebo og Grønnevang Skole vurderes ikke som trafikfarlig, derfor gælder afstandskravet som betingelse på denne rute.
Du kan ansøge om skolekort via dette link: https://os2forms.hillerod.dk/webform/ansoegning_om_skolerejsekort_til/share/iframe-resizer/4.2.10?config_entity=ansoegning_om_skolerejsekort_til